Tips til dine trykfiler

Undgå de typiske fejl med vores gode råd til kvalitetssikring af dine tryksager og bestillinger.
Nedenfor finder du vores 6 designtips og links til vores skabeloner, der sikrer, at dine filer er sat korrekt op.





De seks designtips - genveje
Afgiv korrekt bestilling Anvend korrekte farver Benyt korrekt filtype
Korrekt opløsning (dpi) Husk plads til beskæring Overprint og output







Vores seks designtips

1) Afgiv korrekt bestilling

Det er vigtigt at oplyse alle bestillingsdetaljer, når du afgiver din bestilling.
Husk også at tjekke at alle oplysninger er korrekte, inden du endeligt afgiver din ordre.


Typiske bestillingsdetaljer
• Produkt (hvilken tryksag du ønsker)
• Oplag (hvor mange du skal bruge)
• Dit telefonnummer – gerne mobil
• Forsendelsesadresse
• Faktureringsadresse

2) Anvend korrekte farver

Vi trykker alt med fire CMYK-farver, med undtagelse af enkelte tryksager med Pantone-farver.

Lav trykfil i CMYK-farver
Du bør altid vælge at benytte CMYK (i stedet for RGB-farver), når du arbejder i dit foretrukne grafiske program.

3) Benyt korrekt filtype

Vi kan håndtere alle filtyper, men foretrækker PDF med alle fonte inkluderet i filen. Det giver de bedste resultater, og med en trykklar PDF kan du hurtigt køre direkte igennem vores bestillingsflow.

Andre populære filtyper
• .tif, .jpeg og .eps
• Indesign, Photoshop og Quark
• Microsoft Office


Bemærk vi foretrækker filer i PDF-format.

4) Korrekt opløsning (dpi)

Du undgår at dine tryksager bliver uskarpe og grynede ved at benytte korrekt dpi. Alle trykfiler skal som udgangspunkt være i 300 dpi.

Færre dpi 
I nogle tilfælde kan færre dpi (fx 150 dpi) også bruges, da det kan være svært at se forskel, når tryksagen betragtes på eksempelvis 20 cm afstand.

Flere dpi
Det er meget sjældent nødvendigt med flere end 300 dpi til tryksager. Der er dog undtagelser for visitkort og andre tryksager med tekst, som designes i (bitmap) programmer som Photoshop. Disse bør du gemme i minimum 600 dpi.

Bemærk at vi ikke anbefaler, at tekst laves som bitmap.

Billeder og afstande
Billeder der ses i læseafstand, eksempelvis en folder (10-50 cm):
min. 150 dpi - helst 300 dpi for optimalt resultat.

Billeder der ses fra stå-afstand, eksempelvis plakater og roll-up's (fra 50 cm): min. 60 dpi - helst 100 dpi.

Billeder på eksempelvis bannere, der skal læses fra flere meters afstand:
5-50 dpi afhængigt af om læseafstanden er 5 eller 20 meter.

Det kan lyde helt skørt med 5 dpi, men det er et udtryk for, at hver pixel er 0,5 x 0,5 cm - og så små prikker er umulige at se på 20 meters afstand. Derfor kan 5 dpi være fint til store bannere.

5) Husk plads til beskæring

Der skal være ekstra 3mm i layoutet.


Det er meget vigtigt, at du husker at lægge 3 mm til på alle sider af tryksagen! Det betyder samtidig, at al tekst og samtlige grafikelementer skal være minimum 3 mm indenfor tryksagens endelige kant.

Tip - Sådan undgår du problemer med beskæringen
Ved at benytte en af vores skabeloner sikrer du, at dit design holder sig indenfor rammen og produceres korrekt.

6) Overprint og output

I InDesign, Illustrator og Acrobat kan du indstille programmerne til altid at vise overprint. På den måde vil du hurtigt blive opmærksom på eventuelle problemer med layoutets farvelag og undgå at blive ubehageligt overrasket i sidste ende.

InDesign, Illustrator og Acrobat kan indstilles til altid at vise overprint, så du aldrig oplever problemer med layoutets farvelag.

Bemærk at vi ikke anbefaler, at tekst laves som bitmap.

Overprint i InDesign og Illustrator:
Du bør slå Overprint Preview til i InDesign, så alt layout simulerer det færdige tryk: InDesign > View > Overprint Preview.

Overprint i Acrobat Pro:
Vi anbefaler altid at have slået overprint visning til i Indstillingerne, så du opdager eventuelle fejl, når den trykklare PDF gennemgås:
Edit > Preferences > Page Display > Page Content and Information >
Use Overprint Preview > Always.

Output Preview værktøj i Acrobat:
Du kan også bruge Output Preview som nyttigt værktøj i Acrobat, hvor det hedder “Simulate Overprint”: View - Tools > Print Production > Output Preview > Simulate overprinting.





Brug vores skabeloner


Vi anbefaler altid, at du bruger en af vores skabeloner til at designe dine tryksager. Det gælder især, når du skal lave mere avancerede tryksager som eksempelvis beachflag og salgsmapper.

Du finder alle vores profesionelle skabeloner under skabeloner.

Benyt vores eksportindstillinger

Hvis du designer dine tryksager i Adobes CS-programmer (InDesign, Illustrator og Photoshop), anbefaler vi også, at du downloader og benytter vores eksportindstillinger.

Benyt vores eksportindstillinger og få garanti for at der er styr på:
• Problemer med transparens
• Problemer med beskæring
• Problemer med manglende fonte
• Problemer med unødvendig høj opløsning

Download Eksportindstillinger.

;